Hvad er ESG-direktivet? 

CSRD-direktivet (Corporate Sustainability Reporting Directive) omtales ofte som ESG-direktivet, fordi det fokuserer på virksomhedernes rapportering om deres miljømæssige (Environmental), sociale (Social) og ledelsesmæssige (Governance) præstationer. ESG er et bredt begreb, der dækker virksomheders bæredygtighedspraksisser og ansvarlige forretningsstrategier. Med andre ord, ESG-delen af CSRD-direktivet kræver, at virksomhederne rapporterer om deres indsats inden for bæredygtighed og ansvarlig ledelse. Derfor er det naturligt at omtale CSRD-direktivet som ESG-direktivet, da det dækker disse tre centrale områder.
 

I dag lever mange virksomheder i lykkelig uvidenhed, uden at tænke på de krav, som forbrugere og regulatorer snart vil stille, og som snart vil blive en del af deres virkelighed. Men med det nye direktiv vil omkring 50.000 virksomheder i EU i fremtiden være forpligtet til at offentliggøre data om deres sociale og miljømæssige påvirkninger. Det er vigtigt at indse, at dette direktiv med tiden også vil påvirke små og mellemstore virksomheder. Det, der måske virker fjernt og teoretisk nu, kan snart blive en fast bestanddel af dagligdagen.
 

Det er klogt at begynde at sætte sig ind i de nye regler allerede nu, så man undgår at blive ramt af en virkelighed, der pludselig ændrer sig dramatisk, når de nuværende fleksible rammer bliver erstattet af faste regler.

ESG-rapporteringen omfatter bl.a. 

• klima- og miljøpåvirkninger, herunder forurening, vandforbrug, spildevandshåndtering, biodiversitet, ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
• Sociale forhold, herunder virksomhedens påvirkning af egen arbejdsstyrke og andre arbejdstagere i værdi og leverandørkæden, berørte samfund, antikorruption samt forbrugere og slutbrugere
• selskabsledelse, herunder virksomhedens adfærd og konkrete målsætninger, der angiver hvordan der arbejdes på at indfri målene.

Praktisk betydning for virksomheder og arbejdsmiljøudvalg

Rapportering af bæredygtighedsdata: ESG-direktivet kræver, at store virksomheder rapporterer om deres samfundsmæssige og miljømæssige påvirkninger.

• Dette betyder, at virksomheder skal indsamle og offentliggøre data om områder som klima, forurening, arbejdsforhold og antikorruption.
• For arbejdsmiljøudvalg betyder det, at der skal skabes en grundig forståelse af virksomhedens bæredygtighedspraksis og hvordan disse kan forbedres og rapporteres.

Ændringer i arbejdsgange og processer

For at leve op til direktivets krav, vil virksomhederne skulle tilpasse deres arbejdsgange, metoder og processer. Dette kan inkludere:

• Implementering af nye systemer og værktøjer til indsamling og analyse af bæredygtighedsdata.
• Uddannelse af medarbejdere i bæredygtighedspraksis og rapporteringskrav.
• Regelmæssige evalueringer af arbejdsprocesser for at sikre, at de lever op til de nye standarder.

Ansvar og samarbejde

ESG-direktivet lægger også vægt på samarbejde mellem forskellige interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter.

• Arbejdsmiljøudvalg vil også komme til at spille en central rolle i at sikre, at virksomhedens arbejdsmiljøstrategier er i overensstemmelse med direktivets krav og at forbedringer implementeres effektivt.

Forebyggelse og forbedring

Direktivet fremhæver vigtigheden af forebyggende tiltag og løbende forbedringer af arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljøudvalg skal sikre, at de implementerede tiltag ikke blot opfylder minimumskravene, men også stræber efter at skabe et så sikkert og sundt arbejdsmiljø som muligt.

Gennemsigtighed og ansvarlighed

En af nøgleelementerne i ESG-direktivet er gennemsigtighed. Virksomhederne skal kunne dokumentere og rapportere deres bæredygtighedsindsatser på en måde, der er forståelig for både interne og eksterne interessenter. Arbejdsmiljøudvalg skal derfor sikre, at al rapportering er nøjagtig, fyldestgørende og letforståelig.