Hold dig opdateret på de nyeste udviklinger og vigtig viden om arbejdsmiljø. Her finder du inspiration, nyttige tips og relevante opdateringer inden for både fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Vi deler også nyheder fra Apropos Kommunikation, så du kan følge med i vores seneste aktiviteter og kursustilbud. Uanset om du søger råd til bedre trivsel på arbejdspladsen eller vil vide mere om lovgivning, har vi samlet alt det, du har brug for på ét sted.
Vi har lavet et nyhedsarkiv hos Apropos Kommunikation, hvor du kan finde de seneste opdateringer og vigtig information om arbejdsmiljø, lovgivning og nye aktiviteter hos os.
Vi sørger for, at du altid er opdateret på ændringer i lovgivningen, nye kurser og uddannelser – og hvordan det hele kan påvirke din virksomhed og dine medarbejdere.
Tag et kig og bliv klogere på det nyeste inden for arbejdsmiljø!
Er du ny i arbejdsmiljøorganisationen – eller trænger du bare til at få opfrisket din viden? Så tjek Apropos Kommunikations vidensbank!
Vi har samlet en masse nyttig viden om alt inden for arbejdsmiljø – både det psykiske og det fysiske. Du finder også skabeloner, værktøjer og masser af tips og tricks, som gør det nemmere at håndtere hverdagen i arbejdsmiljøet. Vidensbanken er altid tilgængelig og bliver løbende opdateret, så du kan dykke ned i de emner, der er mest relevante for dig. Gå på opdagelse og bliv klædt godt på til din rolle i arbejdsmiljøet!
If you need knowledge about the occupational health and safety organization, roles and responsibilities for representatives and
supervisors, and our online courses in English, you can read more here.
Har du også undret dig over forskellen på de to uddannelser? Når man er nyt medlem af arbejdsmiljøorganisationen, kan det hele virke lidt forvirrende. Der er mange regler og kurser at holde styr på, og det kan være svært at vide, hvad man egentlig skal vælge. Hvilke arbejdsmiljøuddannelser er lovpligtige? Hvornår skal man have dem? Og hvad er egentlig forskellen på Arbejdsmiljøuddannelsen og Den supplerende arbejdsmiljøuddannelse? Vi giver dig overblikket her.
Når du bliver en del af arbejdsmiljøorganisationen (AMO) som enten arbejdsmiljørepræsentant (AMR) eller som arbejdsleder (AL/AML), skal du tage den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Det er et krav, og uddannelsen skal gennemføres senest 3 måneder efter, du er blevet valgt til AMO. Arbejdsmiljøuddannelsen varer i 3 dage (22 timer i alt) og kan tages mange steder i Danmark. Hos Apropos Kommunikation tilbyder vi den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse i mere end 34 byer. Her bliver du klædt godt på til at forstå arbejdsmiljøreglerne og arbejde aktivt med sikkerhed og trivsel på arbejdspladsen. Læs mere om vores arbejdsmiljøuddannelse her.
Hvis man har brugt for at det skal være lidt mere fleksibelt, så tilbyder vi også arbejdsmiljøuddannelsen online på dansk og engelsk. Den netbaserede uddannelse er en meget fleksibel måde at gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen på, men kræver at deltageren selv tilrettelægger og planlægger uddannelsens forløb. Du skal helst trives i at kunne arbejde selvstændigt foran en computer. Læs mere om uddannelsen på dansk her og læs mere om uddannelsen på engelsk her. Det var lidt om den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse – men hvad så med den supplerende arbejdsmiljøuddannelse?
Hos Apropos Kommunikation afholder vi Den supplerende arbejdsmiljøuddannelse – også kaldet Temadage – hvert år i både København og Århus i juni måned. Vi gør meget ud af, at det skal være spændende og inspirerende at lære nyt. Derfor inviterer vi nøje udvalgte foredragsholdere, som motiverer og giver dig nye perspektiver. Vi garanterer, at der både bliver tid til grin og til at udvide dine kompetencer! Læs mere om tilmelding og datoer for årets temadage her.
Den supplerende arbejdsmiljøuddannelse kan handle om mange forskellige emner – for eksempel konflikthåndtering, stresshåndtering, ergonomi, strategisk planlægning, samarbejde, trivsel på arbejdspladsen, ledelse, motivation, forandring, arbejdsglæde og kommunikation. Derimod kan det ikke være kurser i ting som at opstille en maskine eller førstehjælp.
Det handler nemlig om at give dig værktøjer til at arbejde med arbejdsmiljøproblemer og forebygge fremtidige udfordringer – og det skal bygge videre på det, du har lært på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse.
Hos os kan du vælge mellem forskellige kurser, der hjælper dig og din arbejdsplads med at skabe et bedre arbejdsmiljø. Her er nogle af vores populære kurser:
Vi anbefaler, at du vælger kurser, der passer til din virksomheds aktuelle udfordringer. Se hele kursuskalenderen for vores supplerende kurser her.
Hvis der f.eks. er udfordringer med psykisk arbejdsmiljø eller mobning på din arbejdsplads, kan det være en god idé at vælge kurser, der giver viden om psykisk arbejdsmiljø og forebyggelse. På den måde bliver arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere bedre rustet til at håndtere og forebygge problemer – både for hele arbejdspladsen og for den enkelte medarbejder.
Hos Apropos Kommunikation tilbyder vi også skræddersyede kurser, der tilpasses lige præcis jeres behov og udfordringer. Kontakt os her for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer videre!
Vi har samlet nogle af de mest stillede spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø og besvaret dem – Se dem her
Finder du ikke svar på dit spørgsmål, så er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os!