APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Europas Bedste Arbejdspladser blandt de mest seriøse undersøgelser i verden

Europas Bedste Arbejdspladser blandt de mest seriøse undersøgelser i verden


De undersøgelser, som Great Place to Work gennemfører, hører internationalt helt klart til de bedste”. Det udtaler den anerkendte arbejdsmiljøforsker, dr.med og sociolog, Tage Søndergaard Kristensen, i forbindelse med offentliggørelsen af Europas Bedste Arbejdspladser.
 
Tage Søndergaard Kristensen har i mere end 30 år arbejdet med arbejdsmiljøforskning bl.a. som professor ved Arbejdsmiljøinstituttet (NFA).

Tage Søndergaard har i en årrække arbejdet med begrebet ’Virksomhedens sociale kapital’, og ifølge ham er Great Place to Work® konceptet en god måde at vurdere netop dette på: ”De kortlægninger, der gennemføres af Great Place to Work®, afdækker fem grundlæggende faktorer på arbejdspladsen: Troværdighed, respekt, retfærdighed, stolthed og fællesskab. Man kan også kalde det for virksomhedens sociale kapital.

Et stort antal undersøgelser har vist, at virksomheder der scorer højt i denne kortlægning, ikke alene har et fornemt psykisk arbejdsmiljø og en høj trivsel, men også har lavt fravær, lav personaleomsætning og mange ansøgere til ledige stillinger. Dertil kommer, at disse virksomheder har højere produktivitet, bedre tal på bundlinjen og større udbytter til aktionærerne, udtaler Tage Søndergaard, og slutter:
Der findes talrige videnskabelige undersøgelser, der understreger lødigheden i det koncept, der anvendes af Great Place to Work®”.



Tilmelding til nyhedsbrev