APV - forskel på den gamle lovgivning og den nye lovgivning

Den 1. februar 2024 trådte en ny bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde i kraft. Den nye bekendtgørelse, som indeholder reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed, tydeliggør blandt andet, at virksomhedernes arbejdspladsvurdering (APV) er en proces, der skal gennemføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne.

Nye regler i bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde skal gøre APV’en til et mere aktivt og handlingsorienteret redskab i arbejdsmiljøarbejdet.
 

En APV er en proces, der skal hjælpe med at systematisere arbejdsmiljøarbejdet og understøtte, at eventuelle arbejdsmiljøproblemer bliver afdækket, risikovurderet, løst og forebygget. De justerede regler i den nye bekendtgørelse skal være med til at gøre APV’en til et mere aktivt redskab i arbejdsmiljøarbejdet.  

Det er fortsat arbejdsgiveren, der skal sørge for, at der gennemføres en APV af arbejdsmiljøet. Arbejdsgiveren skal samtidig sørge for, at AMO deltager i hele processen. I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes AMO, skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte på tilsvarende måde deltager.  

(Udgået af lovgivningen)
Den gamle APV-lovgivning med de fem faser var designet til at være en omfattende proces, der sikrede en grundig gennemgang og forbedring af arbejdsmiljøet. De fem faser var:

• Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
• Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
• Inddragelse af virksomhedens sygefravær.
• Prioritering og opstilling af en handlingsplan.
• Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Den nye bekendtgørelse har forenklet processen til fire faser, og der vil være en stramning med et øget fokus på handlingsplaner og opfølgning.

De fire faser i dag er:

• Risikovurdering: En risikovurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
  Risikovurderingen skal foretages på baggrund af en afdækning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

• Inddragelse af sygefravær: Ligesom før, men nu er det integreret i en tidligere fase for at sikre, at sygefraværsdata bruges proaktivt.
• Handlingsplan:  En skriftlig handlingsplan til løsning af arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart. Handlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af problemernes art, alvor, omfang og årsager, samt oplysninger om hvornår og hvordan de konstaterede problemer skal løses, herunder hvem der har ansvaret for at gennemføre løsningerne.
• Opfølgning: Hvor i gennemfører handlingsplanen og følger op på de emner, som ikke umiddelbart kan løses her og nu.  
  Det er en klar og struktureret proces for at sikre, at handlingsplanen bliver implementeret og at tiltagene har den ønskede effekt.

Den væsentligste ændring i den nye bekendtgørelse er, at der lægges mere vægt på risikovurdering og opfølgning. Dette betyder, at virksomhederne skal være mere proaktive i deres tilgang til at identificere risici og sikre, at de trufne beslutninger og tiltag faktisk fører til forbedringer i arbejdsmiljøet.

Det ser ud til at den nye lovgivning ønsker at sikre, at APV’en ikke blot er en øvelse i papirarbejde, men en løbende og dynamisk proces, der fører til reel forandring og forbedring af arbejdsmiljøet.

Her er et eksempel på en risikovurdering i arbejdsmiljøet, forklaret meget enkelt men alligevel med et dybere greb, end tidligere:

Forestil dig en produktionsvirksomhed, hvor medarbejderne arbejder med forskellige maskiner. En del af risikovurderingen kunne være at identificere potentielle farer, som løse ledninger på gulvet, der kan forårsage snubleulykker.

Her er trinene i risikovurderingsprocessen:

• Identifikation af farer: Løse ledninger på gulvet i produktionsområdet.
• Vurdering af risici: Høj sandsynlighed for snubleulykker, især i travle perioder med mange medarbejdere i bevægelse.
• Beslutning om kontrolforanstaltninger: Sikring af ledninger med kabelbroer eller fastgørelse til gulvet, og skilte der advarer om faren.
• Implementering af kontrolforanstaltninger: Udførelse af de besluttede tiltag for at minimere risikoen.
• Opfølgning og evaluering: Regelmæssig kontrol for at sikre, at kontrolforanstaltningerne er effektive og vedligeholdes korrekt.

 
En risikovurdering er en systematisk proces, der anvendes til at identificere og vurdere risici, som kan påvirke mennesker, processer, teknologi og miljøet. Her er de grundlæggende elementer i en risikovurdering:

• Identifikation af farer: Det første skridt er at identificere alle potentielle farer, der kan opstå før, under og efter en aktivitet eller proces1.
• Vurdering af risici: Dernæst vurderes sandsynligheden for, at disse farer vil opstå, samt de mulige konsekvenser, hvis de gør.
• Planlægning af sikkerhedsforanstaltninger: På baggrund af risikovurderingen planlægges passende sikkerhedsforanstaltninger for at minimere risikoen for ulykker og sikre, at arbejdet kan udføres sikkert.

Risikovurderingen skal sikre, at sandsynligheden for ulykker er så lav som muligt, og at arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er vigtigt, at personer, der udfører risikovurderingen, har tilstrækkelig viden og erfaring til at genkende farerne og træffe de nødvendige forholdsregler.