Mennesket sover en tredjedel af livet væk, og søvn er nødvendigt for, at vi kan fungere i dagligdagen.
Her kan du læse, hvad der foregår i din hjerne, når din krop samler energi til nye udfordringer:
I det første søvnstadie lukker du øjnene og glider stille hen. Du venter på at falde i søvn, og de elektriske svingninger i hjernen daler.
Dine muskler slapper mere og mere af, og din krop kan finde på at udføre små krampagtige spark eller pludselige ryk. Bevægelserne opstår sandsynligvis, fordi kroppen arbejder på højtryk for at kontrollere overgangen fra vågen spændthed til total afspænding.
Efter fem-ti minutter glider du over det andet søvnstadie.
Under søvnens anden stadie er du ikke i tvivl om, hvorvidt du sover. De målelige hjernebølger bliver langsommere.
Du har ikke længere forbindelse med din bevidsthed. Er du voksen, fylder dette stadie omkring halvdelen af din søvn.
Under dit tredje søvnstadie befinder du dig i den dybeste søvn. Din krop slapper helt af, og du er meget svær at vække.
Det er på dette søvnstadie, du kan finde på at gå i søvne, tale i søvne eller tisse i sengen.
Bliver du vækket under din dybe søvn, bør du ikke kaste dig ud i voldsomme projekter lige med det samme. Der kan nemlig gå op til en halv time, hvor din hjerne kun fungerer på halv kraft, skriver videnskab.dk.
Det er under søvnens fjerde stadie, at du drømmer. Dine øjne flakker frem og tilbage under øjenlågene, og dine hjernebølger minder om hjernebølger i vågen tilstand. Når du er nået til REM-søvnen, har du let ved at vågne. Det er derfor, man ofte vågner midt i en drøm.