Kemikalier er en del af mange arbejdspladser, og det er vigtigt at forstå, hvordan vi arbejder med dem på en sikker og ansvarlig måde. Uanset om det er i byggebranchen, på et laboratorium eller i en produktionshal, er det essentielt at have de rette procedurer på plads for at beskytte medarbejderne og sikre et sundt arbejdsmiljø. Denne side giver dig indsigt i, hvordan du kan håndtere kemi på arbejdspladsen, hvad der kræves for at opretholde sikkerheden, og hvordan forebyggende tiltag kan beskytte både mennesker og miljø.
At håndtere kemikalier korrekt begynder med en god forebyggelseskultur, hvor alle på arbejdspladsen er godt informerede og ved, hvad de skal gøre. Selvom ansvaret for et sundt og sikkert arbejdsmiljø ligger hos arbejdsgiveren, er det vigtigt, at alle tager ansvar og er en del af denne kultur.
Når det kommer til farlige kemikalier og materialer, skal det være en del af virksomhedens løbende arbejdsmiljøarbejde. Det betyder, at der skal laves en kemisk risikovurdering, samt tilbydes oplæring, instruktion og tilsyn.
Kemikalier kan være farlige for helbredet – de kan blandt andet skade luftvejene, føre til kræft, påvirke evnen til at få børn eller give allergier. Det kan tage mange år, før sygdomme viser sig, så det er ekstra vigtigt at forebygge, før problemerne opstår. Hvis du kan, så overvej at erstatte de farlige stoffer med noget mindre farligt. Hvis det ikke er muligt, er det nødvendigt at beskytte dine medarbejdere mod de skadelige stoffer.
Uanset om din virksomhed er stor eller lille, kan det være en god idé at bruge de årlige arbejdsmiljødrøftelser til at vurdere, om I har den nødvendige viden om de kemikalier, I arbejder med, og hvordan I eventuelt kan få mere viden på området.
Hvis du arbejder med farlige kemikalier eller processer, der kan udvikle farlige stoffer, skal du lave en kemisk risikovurdering. Der er syv elementer, du skal tage stilling til, så du kan forebygge risiciene på bedst mulige måde.
Hvad er stoffernes farlige egenskaber?
De fleste farlige stoffer og materialer vil have advarselsmærkninger på etiketten og et sikkerhedsdatablad. Brug disse oplysninger til at forstå sundheds- og sikkerhedsrisiciene. Vær også opmærksom på, at visse arbejdsprocesser kan udvikle farlig kemi, selv om du ikke direkte bruger kemikalier – som f.eks. træstøv eller svejserøg.
Hvor meget og hvor ofte udsættes medarbejderne for farlig kemi?
Du skal vurdere, hvor intens og langvarig udsættelsen for farlige stoffer er. Hvordan kan medarbejderne blive udsat? Det kan være ved at indånde dampe, få stoffer på huden eller i øjnene, eller få dem i munden ved for dårlig håndhygiejne.
Hvordan er arbejdsforholdene?
Hvordan er arbejdsstedet indrettet, og hvilken type arbejde udføres? Er der risiko for, at farlige stoffer frigives, f.eks. under arbejde med væsker, som kan være koncentrerede eller fortyndede? Se også på opbevaringen af stofferne og risikoen for, at de kan blive spredt i luften som støv eller dampe.
Er de forebyggende tiltag effektive?
Hvordan forhindres medarbejderne i at blive udsat for farlige stoffer? Her er det vigtigt at overveje, om de foranstaltninger, I har sat i værk, virkelig virker. Brug STOP-princippet – det betyder, at du først prøver at fjerne eller minimere risikoen gennem tekniske løsninger, og kun derefter anvender personlige værnemidler som handsker og masker.
Er der erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser?
Har der været arbejdsmedicinske undersøgelser, der kan give jer indblik i, hvordan arbejdet med farlig kemi påvirker medarbejderne?
Grænseværdier for kemikalier
Er der specifikke grænseværdier for de stoffer, I arbejder med? Hvis ja, skal de være en del af risikovurderingen, så I kan få en idé om risikoen ved at bruge disse stoffer.
Sikkerhedsinformation fra leverandøren
Det er vigtigt at få sikkerhedsdatablade fra leverandøren for alle farlige stoffer, og det gælder også for stoffer, hvor det står på etiketten, at sikkerhedsdatabladet kan rekvireres. Du skal også sørge for at få ekstra information om stofferne, hvis de bruges på en måde, som leverandøren ikke har taget højde for i sikkerhedsdatabladet.
Når risikovurderingen er lavet, skal den være skriftlig og tilgængelig for medarbejderne. Det samme gælder for listen over de kemiske produkter, I bruger, samt deres sikkerhedsdatablade. Sørg for, at risikovurderingen er nem at bruge i oplæring og instruktion af medarbejderne, og opdater den, hvis der sker ændringer i arbejdsprocesserne.
Klik her og hent Arbejdstilsynets værktøj og guides til risikovurdering af kemiske produkter →
Når et produkt har et rødt faresymbol, skal I i hvert fald være opmærksomme og vurdere risikoen ved at bruge det. Det er ikek helt nemt at få helt styr på, hvilke kemikalier der rent faktisk er farlige. Mange kemikalier har ikke en fare-mærkning, men kan stadig være skadelige, hvis man kommer i kontakt med dem i store mængder. Tag for eksempel vand – det virker harmløst, men hvis man udsættes for det for meget, kan det faktisk udtørre huden og give helbredsproblemer.
På mange arbejdspladser vil der være faremærkning på produkter som rengøringsmidler, desinfektionsmidler og medicin. Men nogle af de produkter, vi bruger på arbejdet, findes også i hjemmet og virker helt ufarlige der.
Når vi bruger disse produkter på arbejdet, er det vigtigt at tænke over, om der er nogen risiko ved at bruge dem under de forhold, vi arbejder under.
Hvis din risikovurdering viser, at medarbejderne kan blive udsat for farlige kemikalier, så er det vigtigt at bruge STOP-princippet for at forhindre skader:
Husk, at kemisk sikkerhed på arbejdspladsen handler om at beskytte medarbejderne mod skader, og det kræver en aktiv og opmærksom indsats fra både arbejdsgiver og medarbejdere.
Vi har gjort det nemt for dig og samlet dem mest nyttige viden inden for abrjedsmiljø i vores vidensbank. I videnbanken finder du bl.a.:
Du kan tilgå vidensbanken når som helst, og den er fyldt med nyttige ressourcer, der hjælper dig med at skabe et godt arbejdsmiljø.