Arbejdsmiljøloven omfatter alt arbejde, der udføres for en arbejdsgiver. Når der er tale om frivilligt arbejde for en forening, er det foreningen, der er ansvarlig som ”almindelig” arbejdsgiver.
Den eneste undtagelse fra den generelle regel er, at frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter, som udføres for almennyttige foreninger, er fritaget fra kravene om APV og AMO.
Reglerne om, hvornår almennyttige foreninger er fritaget for kravene om APV og AMO, kan sammenfattes på denne måde:
Frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter | Frivilligt arbejde, der har karakter af almindeligt arbejde | |
---|---|---|
Krav om APV | Nej | Ja |
Krav om AMO | Nej | Ja, hvis over ni ansatte |
Læs mere om regler og arbejdsmiljø i frivillige sociale foreninger her →
En almennyttig forening er en forening, hvis formål er at fremme fællesskabets ideelle interesser uden, at formålet er at fremme kommercielle interesser.
Almennyttige foreninger er således kendetegnet ved, at eventuelle indtægter fra kommercielle aktiviteter, støtte fra sponsorer eller det offentlige, ikke skal skabe et overskud.
En frivillig aktivitet er omfattet af arbejdsmiljøloven, hvis der er tale om at udføre et konkret arbejde som fx at træne unge i fodbold.
Det er samtidig en forudsætning, at foreningen er arbejdsgiver i forhold til det frivillige arbejde, der udføres for den. Om dette er tilfældet, er en konkret vurdering, der tager udgangspunkt i disse spørgsmål:
Alle kriterier behøver ikke være opfyldt, for at der er tale om arbejde for en arbejdsgiver, men kriterierne skal indgå i den samlede konkrete vurdering.
Det en forudsætning for, at en almennyttig forening er fritaget fra kravene om APV og AMO, at det frivillige arbejde har karakter af en fritidsaktivitet.
Frivilligt arbejde i almennyttige foreninger kan i forhold til arbejdsmiljøreglerne inddeles i to grupper:
Når den almennyttige forening skal vurdere, om det frivillige arbejde i foreningen er fritaget fra kravene, skal den især lægge vægt på:
Fritagelsen betyder, at almennyttige foreninger ikke har pligt til at udarbejde en skriftlig APV for det frivillige arbejde, der har karakter af fritidsaktivitet.
Foreningerne har stadig pligt til at planlægge og tilrettelægge dette frivillige arbejde, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, men der er ikke krav om, at det skal ske skriftligt i en APV, ligesom foreningerne ikke har pligt til at inddrage disse frivillige i planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet med APV.
Fritagelsen berører ikke almindeligt arbejde i almennyttige foreninger. Foreningerne har således stadig pligt til at udarbejde APV i forhold til det arbejde, der har karakter af almindeligt arbejde, ligesom foreningerne har pligt til at inddrage ansatte i APV-processen.
En almennyttig forening, der fx har ti frivillige, der er omfattet af fritagelsen, og to almindeligt ansatte, som ikke er, skal således fortsat udarbejde APV for de dele af arbejdet, som udføres af de to almindeligt ansatte.
Fritagelsen betyder, at almennyttige foreninger ikke har pligt til at inddrage de frivillige, der udfører arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter, i samarbejdet om arbejdsmiljøet. Den enkelte forening kan således selv skabe rammerne for de daglige arbejdsmiljøopgaver og for de overordnede, planlæggende og koordinerende arbejdsmiljøopgaver uden at inddrage de frivillige.
Frivilligt arbejde i foreninger/virksomheder, der ikke er almennyttige, er – selv om deres aktiviteter ligner de aktiviteter, man ser i almennyttige foreninger – ikke fritaget fra kravene. Det gælder fx professionelle idrætsklubber, hvis formål er at skabe overskud, og hvis idrætsudøvere, trænere og andre ansatte får egentlig løn for deres arbejde. Professionelle idrætsklubber er således ikke fritaget fra kravene i forhold til det frivillige arbejde, der udføres i klubberne.
Det samme gælder for andre virksomheder, der har til formål at skabe overskud. Det gælder derfor også for bl.a. socialøkonomiske virksomheder, der skønt de har en almennyttig karakter, arbejder under samme betingelser som almindelige virksomheder, herunder med det formål at skabe overskud.
At frivilligt arbejde i offentlige virksomheder ikke er fritaget fra kravene udelukker ikke, at frivilligt arbejde i almennyttige foreninger, der bidrager til eller støtter op om offentlige aktiviteter, kan være fritaget fra kravene.