Ergonomi på arbejdspladsen – sådan forebygger du skader
Ergonomi handler om at tilpasse arbejdet til den enkelte medarbejder for at undgå skader på muskler og led. Målet er, at arbejdsopgaver, udstyr og omgivelser passer til den enkelte person, så vi undgår dårlige arbejdsstillinger og fysiske belastninger.
Muskel- og skeletbesvær (MSB) er en af de største årsager til sygefravær, og det kan føre til nedslidning og for tidlig pension. Risikoen øges ved løft, bæring, ensidige bevægelser og dårlige arbejdsstillinger. Et godt ergonomisk arbejdsmiljø reducerer disse risici og sikrer en sundere arbejdsplads.
Arbejdsgiverens ansvar
Arbejdspladsen skal være indrettet, så medarbejderne kan udføre arbejdet uden at belaste deres krop. Det er vigtigt, at arbejdet planlægges, så tempo og arbejdsstillinger ikke skader fysikken. Unødvendige belastninger og dårlige arbejdsstillinger skal undgås.
Arbejdsstillinger og bevægelser
Mange ved det ikke, men dårlige arbejdsstillinger og ensidige bevægelser er en af de største syndere, når det kommer til arbejdsrelaterede skader. Når kroppen udsættes for de samme bevægelser eller stillinger over længere tid, kan det føre til overbelastning og i sidste ende skader. Det gælder især, hvis man arbejder i stillinger, der belaster kroppen unødigt, som for eksempel knælende, med løftede arme eller med bøjet nakke. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på sin arbejdsstilling og søge hjælp, hvis man oplever smerter eller ubehag.
Løft, træk og bær
Tunge løft, træk og bæring kan medføre store belastninger. Hvis du løfter langt fra kroppen eller bøjer ryggen, øger risikoen for skader. Brug tekniske hjælpemidler, og planlæg arbejdet, så du ikke skal løfte eller bære for meget.
Manuel håndtering af personer
I sundhedssektoren og andre områder kan medarbejdere blive nødt til at flytte personer manuelt. Det er vigtigt at bruge tekniske hjælpemidler og samarbejde med personen for at minimere belastningen.
Skærmarbejde
Skærmarbejde kan også føre til belastninger, især hvis du sidder i den samme stilling længe. Det er vigtigt at kunne variere arbejdsstillingen og bruge godt udstyr, som er tilpasset den enkelte. Hvis du arbejder meget ved skærm, har du ret til øjenundersøgelser og skærmbriller, hvis det er nødvendigt.
Arbejdsteknik - sådan bruges kroppen ergonomisk korrekt
Undgå tunge løft:
Træk og skub i stedet for at løfte. Nedsæt gnidningsmodstanden mod underlaget, hvor det er muligt, så har du mulighed for at udnytte din kropsvægt. Arbejd i etaper - del op i flere små træk og skub.
Arbejd så vidt muligt i bred-skridtstående stilling:
God afstand mellem fødderne giver god balance og stabilitet - især hvis fodtøjet har den rigtige størrelse, sidder godt på foden og du står fast på underlaget. Tænk på en sømand, der står støt på det gyngende dæk.
Brug benmusklerne:
Det er benene, der skal gøre alt det tunge arbejde. Knæene skal være let bøjede, så de ikke er låst fast. Forestil dig, at du er med i en tovtrækningskonkurrence. Du stemmer fra med benene og udnytter de store benmuskler og så læner du dig tilbage, så du udnytter din kropsvægt. Det er den mest effektive måde at trække på. Er dine såler glatte eller gulvet glat, vil din modstander kunne trække dig hen over gulvet med lethed.
Brug vægtoverføring:
Når du flytter en byrde, skal det ske ved vægtoverføring fra det ene ben til det andet. Det vil sige, når du har flyttet en tung genstand eller en person 10 cm, skal du selv have flyttet dig 10 cm. På denne måde bruger du benene og skåner dermed ryg og skuldre.
Pas på ryggen:
Hold så vidt muligt ryggen i dens naturlige, neutrale stilling, så du undgår at vride og bøje ryggen under tungt arbejde. Hold byrden så tæt på kroppen som muligt, det nedsætter belastningen betydeligt. Forestil dig hvordan du ville have det i arme og ryg, hvis du gik hjem fra supermarkedet med indkøbsposerne strakt ud foran dig! Lige idet du udfører et tungt stykke arbejde, bør du arbejde med ryggen i sikringsstillingen. Hagen trækkes ind, mave-, ryg- og sædemuskler spændes. Herved udrettes lændesvajet, trykket i bughulen øges og ryggen stabiliseres samtidig med, at den aflastes.
Pas på dine led:
Undgå at arbejde med leddene i yderstillinger. Det er dine led ikke bygget til og din brusk bliver slidt hurtigere ned.
Udnyt bevægelsesenergien:
Skal du f.eks. skubbe en bil i gang, vil du ofte tage lidt tilløb med benene eller skubbe et par gange for at sætte bevægelsen i gang. Mange ældre udnytter selv bevægelsesenergien, når de rokker kraftigt frem og tilbage i stolen, inden de rejser sig.
Tag det roligt:
Arbejd i et roligt tempo. Undgå stress og hurtige løsninger. Giv dig tid til at planlægge arbejdet. Det hjælper ikke meget at nå ud til lufthavnen til tiden, hvis du har glemt passet.
Har du brug for mere viden inden for arbejdsmiljø?
Vi har gjort det nemt for dig og samlet dem mest nyttige viden inden for arbejdsmiljø i vores vidensbank. I videnbanken finder du bl.a.:
- Råd og vejledning om, hvordan du bedst håndterer risikovurdering og arbejdsmiljøspørgsmål.
- Skabeloner og værktøjer til at dokumentere og rapportere arbejdsskader og risici.
- Best practices og tips fra erfarne arbejdsmiljørepræsentanter.
Du kan tilgå vidensbanken når som helst, og den er fyldt med nyttige ressourcer, der hjælper dig med at skabe et godt arbejdsmiljø.
Apropos Kommunikation ApS
