Den systemiske metode

Den systemiske metode

 
Den systemiske metode baserer sig på system- og kommunikationsteori, moderne biologisk teori, sprogteori samt socialvidenskabelige og pragmatiske, filosofiske ideer.

At arbejde ud fra den systemiske teori vil bl.a. sige, at man skal være ekspert i at kunne sprogliggøre, i at føre dialoger med kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere og ledere, så der skabes ny forståelse og mening. Et vellykket konsulentjob afhænger af, hvad der fortælles om fremtiden.
 
Den systemiske indfaldsvinkel har sine rødder i forskellige former for systemteoretiske og kommunikationsteoretiske principper og er bl.a. inspireret af antropologen og kommunikationsteoretikeren Gregory Bateson.
 
Bateson så alt i verden som kommunikation, skabelse og overførsel af information i levende systemer. Hans centrale ide er kontekst-begrebet, der indeholder den på en gang enkle og komplicerede ide, at intet fænomen kan forstås ud fra sig selv, men kun i sammenhæng med sin kontekst.
 
Den chilenske biolog Humberto Maturana har, i forlængelse af Batesons tænkning, beskæftiget sig med levende systemer som lukkede, selvskabende organisationer. Hans ide er, at ethvert biologisk system er selvskabende og selvbekræftende.
 
Fra familieterapien har Milanoskolen især bidraget til den systemiske metode ved introduktion af spørgeteknikker, der baserer sig på neutralitet, nysgerrighed, hypotesedannelse, cirkulær interviewmetode, paradoks og modparadoks og en nuanceret forståelse af begrebet tid.
 
Det er en systemisk pointe, at nutiden afhænger af (perspektivet på) fremtiden og ikke af fortiden: Historien om fortiden er med til at skabe perspektivet på fremtiden.

Der lægges utrolig stor vægt på sproget i den systemiske metode, da sproget er os. Det er gennem sproget, at vi skaber os selv og de relationer, vi indgår i. Dette er den socialkonstruktionistiske grundidé.
 

Der er mange ”store og fine” ord inden for dette område, men det udmønter sig i en praksis, som hænger utrolig godt sammen med NLP’s teknikker. Det handler om at forstå og leve efter, at kortet ikke er landskabet, og at vi skaber vores egen virkelighed gennem sproget.


Det vigtigste persongalleri 

 

Ludwig von Bertalanffy (1901-1972 - 71 år.)
Ludwig von Bertalanffy var en østrigsk biolog, der grundlagde den generelle systemteori i 1940'erne. Hans arbejde har haft en omfattende indflydelse på mange videnskabelige discipliner og har bidraget til en forståelse af systemer på tværs af forskellige felter.

Gregory Bateson (1904-1980 76 år.)
Gregory Bateson var en engelsk antropolog, social videnskabsmand og kybernetiker. Han er kendt for begrebet "dobbelt binde" og for sin teori om "psykologisk systemer". Bateson's arbejde har haft en stor indflydelse på forskellige felter som antropologi, psykologi og systemteori.

W. Edwards Deming (1900-1993 - 93 år)
W. Edwards Deming var en amerikansk ingeniør og videnskabsmand, der udviklede metoder til forbedring af kvalitet og effektivitet i organisationer. Hans arbejde har haft en stor indflydelse på ledelsesteori og praksis.

Russell L. Ackoff (1919-2009 - 90 år.)
Russell L. Ackoff var en amerikansk systemteoretiker, der har bidraget væsentligt til systemisk tænkning og ledelse. Hans arbejde fokuserede på at forbedre kvalitet og effektivitet i organisationer gennem systemisk tænkning.

Humberto Maturana (1928-2021 - 92 år)
Humberto Maturana var en chilensk biolog og filosof, der sammen med Francisco Varela udviklede begrebet "autopoiesis". Dette beskriver selvorganiserende og selvunderholdende systemer i levende organismer. Maturana's arbejde har haft en stor indflydelse på systemteori, cybernetik og filosofi.

Peter Senge (født 1947)
Peter Senge er en amerikansk forfatter og professor, der har skrevet bøger om systemisk ledelse og læring i organisationer. Hans arbejde har bidraget til forståelsen af, hvordan organisationer kan blive lærende organisationer gennem systemisk tænkning.

Martin Seligman (født 1942)
Martin Seligman blev født den 12. august 1942 i Albany, New York. Han studerede filosofi ved Princeton University og færdiggjorde sin Ph.D. i psykologi ved University of Pennsylvania i 1967. Seligman er mest kendt for sin teori om lært hjælpeløshed og for at være en af grundlæggerne af positiv psykologi.

 




Relaterede sider:

Tilmelding til nyhedsbrev