Pygmalion-effekten

Pygmalion-effekten

Robert Rosenthal, (2. marts 1933 - 5. januar 2024, 90 år gammel). Hans arbejde har haft en langvarig indvirkning på både akademisk forskning og praktisk psykologi
 

Robert Rosenthal var en fremtrædende amerikansk psykolog, der bidrog betydeligt til socialpsykologi.
Her er nogle af hans mest bemærkelsesværdige bidrag igennem tiden:

  • Robert Rosenthal og Lenore Jacobson offentliggjorde i 1968 deres forskning i Pygmalion-effekten, som beskriver, hvordan læreres forventninger kan påvirke elevernes præstationer. Dette blev populært kendt gennem hans bog "Pygmalion i klassen" (1968).
  • Rosenthal og statistiker Gene Glass grundlagde moderne metaanalyse, som kombinerer resultater fra flere studier for at give en mere pålidelig vurdering af forskningsresultater.
  •  Han forskede også i eksperimenteringsbias, hvor forskernes forventninger kan påvirke resultaterne af deres eksperimenter.
  • Rosenthal studerede også nonverbale kommunikationsmønstre og deres indvirkning på forventningsdynamikker i forskellige interpersonelle relationer, såsom lærer-elev, læge-patient og leder-ansat.

Udmærkelser
Rosenthal modtog mange nationale priser, herunder American Psychological Association's Gold Medal Award for Life Achievement i psykologiens videnskab (2003) og blev valgt ind i American Academy of Arts and Sciences (2009).


Pygmalion er benævnelsen på et social-psykologisk forsøg fra 50’erne.
Robert Rosenthal og Lenore Jacobson offentliggjorde i 1968 deres forskning om sammenhængen mellem læreres forventninger til deres elever, og elevernes faktiske præstationer. Robert Rosenthal  og  Lenore Jacobson  instruerede lærere der skulle have en ny klasse, i hvem der var henholdsvis dygtige og ikke dygtige (mens de i virkeligheden var tilfældigt udvalgt).
 
Efter en tid sammenlignede de elevernes præstationer, og fandt en usædvanlig stor overensstemmelse mellem elevernes resultater og deres kategorisering som hhv. gode og dårlige elever. Rosenthal’s og Jacobson's forskning viste, at når vi møder vores medmennesker med en grundlæggende indstilling om at det de siger er klogt, relevant og vigtigt, så vil de også i højere grad være i stand til at sige kloge, relevante og vigtige ting - og hermed er en positiv spiral skabt…
 
Undersøgelsen var faktisk så overbevisende, at man valgte at afbryde forsøgene af etiske årsager – man mente ikke det var etisk forsvarligt overfor de elever som blev kategoriseret som dårlige.
 

Pygmalion effekten fortæller os noget om hvordan vores forventninger til verden og vores medmennesker er med til at bestemme deres fremtid. Vi kender formentlig således alle selv fornemmelsen af at blive bedre, mere effektive, kreative, produktive når vi mødes med anerkendelse, respekt og tillid – dette er pygmalioneffekten i praksis. Når vi så oven i købet engagerer en hel organisation i at skabe positive forventninger til sig selv, hinanden og fremtiden, så udløser vi positive kræfter som i sig selv skaber positive forandringer.
 

Målinger og resultater

  • Intelligensprøver: Elevernes IQ blev testet før og efter eksperimentet.
  • Lærernes forventninger: Lærerne blev informeret om, at visse elever var særlig begavede, uden at de vidste, at dette var tilfældig.
  • Præstationsforbedring: Eleverne, som blev betragtet som begavede, viste en signifikant forbedring i deres præstationer.

Konklusion

Rosenthal og Jacobson konkluderede, at lærernes forventninger kunne påvirke elevernes præstationer. Dette fænomen kan have både positive og negative konsekvenser, afhængigt af lærernes forventninger.




Relaterede sider:

Tilmelding til nyhedsbrev