I det følgende præsenteres de fire ledertyper i renlivet kultur, hvor de ikke rummer træk fra de andre roller i varierende styrke. En sådan type vil lige så lidt kunne findes i virkeligheden som typen, der rummer alle fire typer i sig - den såkaldte idealiserede lærebogsleder. Reelt vil en leder besidde en eller flere af de forskellige rollemodeller, men da ikke alle træk vil være lige fremherskende, er vedkommende ikke en ideel leder. Her kommer samspillet med andre ledere med styrker på de andre områder ind i billedet i form af et lederteam som udtryk for det mest ideelle.
Producentrollen, (P), alias "Den ensomme ulv"
(P) er lederen, der er godt inde i sit arbejdsområde og eksempelvis har en bred teknisk viden, der kan føre til noget for virksomheden. (P) er meget engageret/resultatorienteret i det daglige arbejde, men får ikke bredt dette ud til sine medarbejdere, så de i samme grad brænder for opgaven som (P) selv. (P) er den første til at komme og den sidste til at gå. Desværre er (P) meget dårlig til at uddelegere og er utålmodig. Har en medarbejder problemer, vil (P) derfor med stor sandsynlighed overtage også denne opgave og dermed forsømme/infogooglelemme de opgaver, han tidligere har sat sig for. Laver en medarbejder fejl, vil det bekræfte (P) i dennes antagelse , at selvgjort er velgjort. Efterhånden vil (P) ikke kunne følge med, eftersom (P) borer sig dybere og dybere ned i større og større mængder af opgaver, mens medarbejderne fremstår ubeskæftigede i nogen grad. Da (P) kun har øje for de nuværende problemer, er der intet fremsyn, hvorfor virksomheden vil miste fremdrift og på sigt risikere at gå ned.
Da forandringer kan true (A)’s position, vil disse blive bekæmpet med alle midler eller ignoreret, hvis dette vurderes at være den bedste metode. Adizes beretter om et eksempel, der blev fortalt ham af en konsulent; "… at efter den erfaring, han havde fra at arbejde for en EDB- og regnskabschef, svarede en ændring i budgettet, til en kvinde der skulle føde. Det tog måneder før det skete, og der var stærke veer efter "fødslen".
Entreprenøren, (E), alias "Brandstifteren"
Men der er også brug for (E) - entreprenørrollen - som her betyder iværksætter, nydanner. Entreprenøren stiller spørgsmål til, om det er de rigtige opgaver, vi laver? Svarer de til morgendagens krav? Er det dem, vi burde lave? Laver vi dem på den rigtige måde?
Hvor (P) - producentrollen - går i gang med at løse de givne opgaver med de givne metoder, her og nu, og (A) - administratorrollen - går i gang med at systematisere den nu anvendte arbejdsmetode og holder sig til de givne rammer, spørger entreprenøren, om det er de rigtige opgaver og de rigtige metoder. Men entreprenøren spørger ikke kun, han udkaster også ideer og visioner om de opgaver, organisationen bør lave, og om de metoder, den bør anvende.
Entreprenøren kræver:
1. kvalitet - at kunne se og formulere mulighederne, at kunne se konturer i tågen, at kunne se i helheder, at kunne genbruge og overføre ideer.
2. risikovillighed.
3. vedholdenhed - at være selvstarter og at kunne holde fast ved egne ideer, lægge en slagplan og realisere den.
Integratoren, (I), alias "Super-medløberen"
(P)-, (A)- og (E) rollerne er heller ikke nok. God ledelse forudsætter også udførelse af (I) -integratorrollen.
Integratoren ser samarbejdsmuligheder og parter med fælles interesser, der kan bringes sammen.
(I) rollen vedrører også skabelsen af en fælles "organisationskultur", en meningsfuld social sammenhæng, men her skal også (E) rollen på banen med visioner om organisationens opgaver og mission.
Mens (P)- og (E) rollen interesserer sig for organisationens "output", dens produkter og resultater, så interesserer (A)- og (I) rollen sig for "systemet", der producerer disse resultater. (A) rollen interesserer sig for det formelle system, mens (I) rollen interesserer sig for det sociale system, for hvordan der dannes en social enhed - (større og længerevarende end de enkelte medlemmers tilstedeværelse i organisationen).
Adizes mener, man må have så megen forståelse for de roller, man ikke selv er stærk i, at man kan respektere og arbejde sammen med ledere, der har deres styrke andre steder, end man selv har. Kun på den måde kan der dannes lederteams, som tilsammen kan sikre, at alle fire roller udføres optimalt.