APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Google har tjent styrtende med penge siden fødslen i 1999. Overskuddet går dog ikke kun til de to stiftere og udvidelser i form af opkøb. Der investeres også stort i de ansattes hverdag, og det har sikret Google titlen som årets arbejdsplads 2006.
Det er magasinet Fortune, der har stået for kåringen af Google, der overstrålede de øvrige 445 virksomheder, der havde tilmeldt sig konkurrencen. Se web-tv-indslag (på engelsk).
"Google blev kåret til den bedste virksomhed at arbejde for, fordi frynsegoderne og den kultur, de har skabt, satte alle andre til vægs," siger Lee Clifford, redaktør på Fortune Magazine.
De anonyme medarbejdere, der har deltaget i Fortunes undersøgelse, kunne fortælle historien om et fantastisk arbejdsmiljø hos Google, der ikke mindst skyldes fremragende forhold for medarbejderne.
Gourmet-restauranter
Listen er næsten uendelig, når det kommer til de frynsegoder, som medarbejderne bliver tilbudt. Hovedkvarteret i Mountain View indeholder intet mindre end 11 gourmet-cafeterier, samt en lang række snack- og kaffe-barer.
Bus og bil
De ansatte tilbydes gratis transport til og fra arbejdspladsen med fem busser, der kører på forskellige ruter i området.
Er man selv kørende kan man få skiftet olien og vasket bilen gratis i arbejdstiden. Og skal kareten udskiftes kan man få op til 5000 dollar i støtte, hvis man vælger en model, der skåner miljøet.
Frisør og børnehave
Du kan selvfølgelig også få sat frisuren eller blive klippet i hovedkvarteret, hvis et kundemøde pludselig er dukket op i kalenderen.
Arme og baller kan ved samme lejlighed strammes op i det dertil indrettede fitness-center, og hvis arbejdsdagen har været lidt for stresset, kan man jo passende smutte forbi massøren, der altid står klar til at løsne lidt op i skulder og ryg.
Der er selvfølgelig også fem doktorer på plads til at tilse medarbejderne på stedet, så de sparer tiden i et venteværelse andetsteds.
Tid kan man også spare ved at klare vasketøjet på arbejdspladsen, og børnene kan sågar blive passet på stedet.
Barsels-hjælp
Har man lige udvidet porteføljen derhjemme med en baby tilbyder Google at få bragt mad hjem, så man kan koncentrere sig om det lille vidunder i stedet for kødgryderne.
Skaffer man en ny medarbejder til Mountain View er der også afregning ved kasse et. Det bliver nemlig honoreret med en check på 2000 dollar.
Få minusser
Det er småt med de negative ting, der kan nævnes om det at arbejde i Googles hovedkvarter. Et af dem er dog kollegerne, der for nogen måske vil synes en anelse 'nørdede'. Som webmaster hos Google, Dennis Hwang, selv siger til Fortune.
"Hard-core nørder er her, fordi der ikke er noget sted, de hellere vil være."
Top 10 over USA's bedste arbejdspladser ser ifølge Fortune således ud: