APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Tæt og nærved ulykke

NÆRVED-ULYKKER

 

Der bliver hvert år anmeldt over 40.000 arbejdsulykker i Danmark.

Nærved-ulykker er en vigtig del af det forebyggende arbejde og skal registreres og undersøges.
Analyser af nærved-ulykker kan give indikationer på hvad, hvor og hvorfor en arbejdssituation kan blive farlig.
 

Situationer, hvor der er lige ved at ske en ulykke, kaldes nærved-ulykker. Nærved-ulykker dækker både situationer, hvor det var ved at gå helt galt, og mere uskyldige hændelser som fx en kasse, der flyder på gulvet. En nærved-ulykke er kort sagt, når en medarbejder oplever en situation, som kunne have ført til en arbejdsulykke.
 

Når der ikke sker en ulykke, men det er lige før at det kunne ske, så taler man om en tæt-og-nærved-ulykke. Ved registrering af nærved-ulykker vil arbejdsmiljøorganisationen efterfølgende kunne forebygge fremtidige arbejdsulykker. 

Nærved-ulykker er guld værd, hvis I registrerer dem og laver forebyggende handlinsplaner.  
 
Beskrivelse af nærved-ulykken
  • Hvad skete der?
  • Hvorfor kom ingen til skade?
  • Hvad ville konsekvenserne af en mere omfattende ulykke have været?
  • Er en lignende nærved-ulykke sket før?
 
Hvad var det, der gjorde, at det næsten gik galt?
  • Tekniske fejl i udstyr eller sikkerhedsanordninger?
  • Fejl i vedligeholdelse eller service?
  • Fejl i instruktioner?
  • Manglende instruktion og/eller uddannelse?
  • Dårlig kommunikation?
  • Fejltagelser eller mangler i sikkerhedsorganisationen?
 
Hvad skal der gøres for, at det ikke kan ske igen?
  • Handlingsplan
  • Hvem har ansvaret for, at det ikke kan eller skal ske igen?
  • Hvornår skal forholdene være bragt i orden?
 

 




Tilmelding til nyhedsbrev