APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Amerikanerne pukler mere, men når mindre

Amerikanerne pukler mere, men når mindre

 
Amerikanerne arbejder mere end for ti år siden, men de synes selv, at de når mindre i løbet af en arbejdsdag. Blandt årsagerne er hyppige forstyrrelser af den moderne teknologi som emails, mobiltelefoner, voicemail og outlook-mødeindkaldelser.
 

Det viser en undersøgelse, som det amerikanske kalenderfirma, Day-Timer, har fået udført blandt 1.000 arbejdstagere.

Sammenligner man med en undersøgelse fra 1994, hvor 1.300 blev spurgt, så synes amerikanerne, at de i 2005 kun klarede to tredjedele af deres arbejde på en gennemsnitlig arbejdsdag. I 1994 klarede de tre fjerdedele.

 
Føler sig uproduktive
I 1994 følte 83% sig meget produktive - i 2005 var det kun 51%, der havde den følelse. I 1994 følte 40% sig særdeles succesfulde, i 2005 var det kun 28%. Og i 2005 føler 60%, at de for det meste er under tidspres. I gennemsnit modtager en arbejdstager 46 emails om dagen, heraf er halvdelen fremsendt uopfordret. Og tiden foran computeren er steget voldsomt fra 9.5 timer om ugen for ti år siden til 16 timer nu.
 
Det store paradoks

I en kommentar til undersøgelsen siger John Challenger fra det amerikanske rådgivningsfirma Challenger, Gray & Christmas, til Reuters, at paradokset er, at teknologi har speedet alting op, men dermed har det også fået alting til at gå langsommere. Medarbejderne kan sjældent fuldføre én opgave ad gangen, og det medvirker til følelsen af ikke at gennemføre opgaverne tilfredsstillende.




Tilmelding til nyhedsbrev