Undersøgelsen viser, at generne optræder hyppigere blandt dem, der arbejder mere end fire timer ved skærmen hver dag end blandt dem, der arbejder mindre end fire ved skærmen. Godt hver tredje af dem, der oplever gener ved skærmarbejdet, mener, at det påvirker deres arbejdsindsats. Lidt over halvdelen synes, at det påvirker fritiden.
Han peger især på de 21 procent blandt dem, der melder om gener efter musearbejde, og som har været sygemeldte på grund af smerter.
- Her er en konkret, kontant opgave: Ministeren kan beordre arbejdsgiverne til at nedbringe sygefraværet gennem et ordentligt arbejdsmiljø på virksomhederne. Og arbejdsgiverne har jo også en direkte forpligtelse til selv at tage opgaven, konstaterer han.
Samtidig råder han medlemmer af HK/Privat, der står midt i problemerne, til hurtigt at få fat i Musekogebogen og finde en række gode råd på hjemmesiden www.arbejdsmiljoeportalen.dk