APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Virginia Satir (1916- 1988)

Virginia Satir (1916- 1988)

 
Virginia Satir (f. 26 juni 1916 og d. 10 september 1988) amerikansk forfatter, underviser og terapeut.

Stifteren af Satir-modellen (at terapi er et intenst eksperiment med det inderste af sig selv). Virginia Satir var aktiv indtil sin død i 1988. Således var hun praktiserende som familieterapeut i næsten 50 år.


Virginia Satir, kendt især for hendes tilgang til familieterapi. Hendes mest kendte bøger er Conjoint Family Therapy, 1964, Peoplemaking, 1972, og det nye Peoplemaking, 1988.

Hun er også kendt for at skabe den "Virginia Satir - forandringsproces Model", denne model blev udviklet gennem kliniske undersøgelser. Skift ledelse og organisatoriske guruer i 1990'erne og 2000'erne omfavnelse denne model til at definere, hvordan forandringer påvirker organisationer.

I midten af 1970'erne blev hendes arbejde udførligt undersøgt af medstiftere af Neuro-Lingvistisk Programmering (NLP), Richard Bandler og John Grinder der brugte det som en af de tre grundlæggende modeller af NLP.

Hun var en af verdens kendteste familieterapeuter op gennem tiden. Virginia Satir var den usædvanlige familieterapeut, der gang på gang var i stand til at afklare vanskelige familierelationer, som mange andre terapeuter fandt uløselige og ude af stand til at løse.

I 1959 var Virginia Satir sammen med Don Don Jackson, Jules Ruskin og Gregory Bateson med til at opbygge et institut i Palo Alto, Californien, og skabte de første, formelle rammer om familieterapi.

Hvis du synes, du har hørt disse sætninger på et kursus i personlig udvikling eller på et lederkursus, så er det bl.a. de teknikker, som Virginia Satir arbejdede med igennem 50 år som aktiv terapeut
Sig ikke:
Sig i stedet:
Man kan...”
”Jeg kan...”
”Mange synes nok...”
”Jeg synes...”
”Enhver kan da se at...”
”Jeg ser...”
”Vi er vist enige om...”
”Jeg mener at...”
 
Virginia Satir afrundede sit liv med at sende dette digt om eksistentiel skyldfølelse til sine venner og elever kort før hun døde i 1988, 84 år gammel. Her er det, i en lidt fri oversættelse af psykolog Ebbe Scheel Krüger fra Århus
 

Hvis jeg dog bare
kunne leve mit liv om, ja så ...
ville jeg begå mange flere fejltagelser.
Jeg ville bekymre mig mindre om meget
og der ville bestemt være langt færre ting,
som jeg ville tage virkelig alvorligt.

Jeg ville være mere vild og derfor gladere,
end jeg har været i stand til i denne omgang.
Slappe mere af og tage mig tid til oftere at dvæle i
netop det øjeblik, som jeg var i, imens mit liv skete.

Jeg ville tage flere chancer, vove noget mere.
Bestige bjerge, svømme i havet og se flere solnedgange.
Og ja, måske have flere problemer, men færre indbildte
- og så ville jeg spise meget mere is og færre bønner.
Livet er simpelthen for kort til kun at bekymre sig
om det jeg gør, er sundt og rigtigt.

Forstår du mig?

Jeg har været en af de mange,
der har levet alt for pænt og fornuftigt.
Jeg planlagde altid fremtiden, time for time,
dag for dag - og havde altid så forbandet travlt
med at prøve at få og have kontrol over det hele.

Og nu, da jeg ligger her og er døende
tænker jeg: Var det så det hele? Var det mit liv?
Hvorfor tog jeg mig dog ikke lige tid til at ...
og hvad nu, hvis jeg lige havde ...

Jo da, jeg har haft mange smukke øjeblikke,
der nu er smukke minder, som varmer mit hjerte
men hvis jeg kunne gøre det hele om,
så ville jeg sørge for at få mange flere af dem.
Faktisk ville jeg ihærdigt prøve på ikke at lave andet.
Bare skabe smukke og spændende øjeblikke, det ene
efter det andet, som perler på en lang snor.

Alt for ofte har jeg været bekymret
for en masse, som rent faktisk ikke skete.
I stedet for nu´er, har jeg levet for fremtiden og i fortiden.
Åh du, jeg har i alt for høj grad været en af dem, som aldrig
gik nogen steder hen uden sikkerhedssele og termometer
med både regnfrakke og solparasol i bagagen,
fordi at hvis nu at ...

Hvis jeg dog bare kunne gøre det hele om,
så ville jeg rejse meget lettere, end jeg har gjort.
Jeg ville gå barfodet tidligt om foråret, og det ville
jeg blive ved med til langt ud på efteråret. Jeg ville have
kørt meget mere i karrusel, prøvet lykken oftere, have hilst
på mange flere mennesker, plukket endnu flere blomster
og ja danset, sunget og elsket meget meget mere
end jeg har givet mig selv tid og lov til.

Åh, hvis jeg dog bare
kunne leve mit liv om med alt det
som jeg nu ved, så ville jeg i hvert fald ...
men nu - ja nu er det jo desværre for sent."




Relaterede sider:

Tilmelding til nyhedsbrev