APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
360 Graders Evaluering

360 Graders Evaluering


Feedback fra troværdige kollegaer og kunder motiverer bedst medarbejderne til en større forandringsfleksibilitet!

360 Graders Evaluering er et ledelsesværktøj til personaleevaluering og præstationsforbedringer.
 

I en tid, hvor teamwork erstatter hierarki, og den enkelte medarbejder i høj grad søger mening og indflydelse på sin egen situation, giver 360 Graders Feedback nogle unikke muligheder for at skabe deltagelse og commitment.

Feedback fra troværdige kollegaer og kunder motiverer bedst medarbejderne til en større forandringsfleksibilitet!

360 Graders Evaluering betyder også, at alle ansatte kan få feedback på deres præstationer fra deres nærmeste kollegaer, kunder, team-medlemmer og andre afdelinger. Evalueringsformen fokuserer således på at gøre forbedringer til såvel et individuelt som et fælles anliggende.
 

360 Graders Evaluering foretages på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse og den ledelsesprofil, som tegnes, tager udgangspunkt i 5 ledelsesprincipper, der hver især er uddybet i en række udsagn om lederens adfærd.

De fem ledelsesprincipper afspejler områder, som er centrale i lederens relationer til medarbejderne, nemlig lederens evne til at:

  • Kommunikere og samarbejde
  • Delegere kompetence og ansvar
  • Motivere, udvikle og ansvarliggøre medarbejderne
  • Fastsætte og styre efter mål
  • Udvikle sig som leder
 
De enkelte udsagn i spørgeskemaet belyser konkrete handlinger. Ved besvarelsen tager man stilling til hvor enig eller uenig man er i udsagn som f.eks "Lederen skaber tydelige og klare ansvarsforhold i afdelingen" eller "Lederen sørger for at medarbejderen får den fornødne instruktion".
 

Udsagnet udgør hver for sig en brik til billedet af lederens håndtering af daglige opgaver, og lederen får derved en tydelig tilbagemelding på hvordan hendes eller hans adfærd opleves i helt konkrete situationer.




Relaterede sider:

Tilmelding til nyhedsbrev